A Dangerous Method

David Cronenberg, Storbritannien, 2011

99 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen indeholder flere scener, hvor en kvinde fremstår meget sindssyg. Flere af fimlens scener har sadomasochistiske tilsnit - i flere scener fortæller en kvinde om sin fars afstraffelse som barn og hendes nydelse, som viser sig at være af seksuel karakter. Det sadomasochistiske ses også i scener, hvor et par dyrker sex - her slår manden blandt andet kvinden. Det vurderes at filmens stemning i de scener, hvor kvinden viser sin sindssyge, er forbundet med så mange modsatrettede følelser og udtryk, der kan være svære at placere, at filmen som helhed vil kunne virke angstfremkaldende på børn under 15 år.
Dansk titel A Dangerous Method
Original titel A Dangerous Method
Instruktør David Cronenberg
Producent Jeremy Thomas
Produktionsland Storbritannien,Tyskland,Canada,Schweiz
Produktionsselskab Recorded Picture Company
Dansk distribution Scanbox
Vurderingsdato 03.04.2012
Dansk biografpremiere 21.06.2012
Synopsis Filmen er baseret på virkelige begivenheder og skildrer det intense og voldsomme trekantsdrama mellem psykologspiren, Carl Jung og hans gode ven og mentor, Sigmund Freud. Deres samarbejde og personlige relation ændres drastisk, da den unge og begavede patient, Sabina Spielrein, udfordrer alle hidtidige grænser med et mørkt og problemfyldt sind og en fast beslutning om ikke at lade sig hæmme af sine egne drifter.