De dømtes børn

Kaspar Astrup Schröder, Danmark, 2017

90 min.DK/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en trykket grundstemning, men indeholder også mere opløftede og håbefulde scener. I flere scener ses børn – og forældre - som er meget kede af det og som lever under triste forhold. I en scene ses et større barn, som slår nogle mindre børn med en stav. Da filmen er roligt fortalt og da de voldsomme og triste scener afløses af scener med en mere positiv stemning, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel De dømtes børn
Original titel De dømtes børn
Instruktør Kaspar Astrup Schröder
Producent Katrine A. Sahlstrøm
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Good Company Pictures
Dansk distribution Good Company Pictures
Vurderingsdato 22.01.2017
Dansk festivalpremiere 19.03.2017, Grand, DOX:BIO 2017
Online release 17.05.2017
Synopsis Da deres far står til dødsstraf er to kinesiske tvillingesøstre og deres lillebror overladt til sig selv. Ingen i familien ønsker at tage sig af børn med så skamfuld en baggrund. I stedet bliver de samlet op af Sun Village; et børnehjem for børn, hvis forældre er fængslet for grov kriminalitet.
Sammen med de tre nyankomne følger vi livet for børnene, da deres skæbner krydser andre børn og de hjælper hinanden med at komme igennem den sværeste tid i deres liv. Mange af børnene har først lige lært at binde deres snørebånd, og nu er de tvunget til at vokse hurtigt op og lære at klare sig selv. Hvis deres forældre endelig en dag løslades, er det sværere end forventet at få et almindelig liv til at fungere igen - på trods af, at det reelt set er det eneste, børnene så inderligt længes efter.
Med stor følsomhed og i børnenes øjenhøjde skildrer Kaspar Astrup Schröder to år på børnehjemmet hvor en gruppe børn vokser op og finder fodfæste.