De fortabte sjæles ø

Nikolaj Arcel, Danmark, 2007

100 min.SpillefilmDK/Spillefilm

Vurdering Tilladt for børn over 11 år
Begrundelse Filmen indeholder adskillige lange scener med heftige kampe, overnaturlige væsener og monstre samt udøvelsen af sort magi. I mange af disse scener er hovedpersonerne i stor fare. I en scene begår en person desuden selvmord ved at drikke arsenik. Der benyttes voldsomme billed- og lydeffekter til at understøtte en ildevarslende og truende steming i mange scener. Filmen foregår imidlertid i et urealistisk fantasy-univers, alle konflikter forløses indenfor filmens rammer og de centrale børnekarakterer fremstår generelt handlekraftige og uden angst. Filmen vurderes derfor kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel De fortabte sjæles ø
Original titel De fortabte sjæles ø
Instruktør Nikolaj Arcel
Producer Meta Louise Foldager Sørensen Sarita Christensen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskaber Zentropa
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Tekniske data 35 mm, 2,35:1 Scope, farve, Dolby, SRD
Vurderingsdato 31.01.2007
Dansk biografpremiere 09.02.2007
Synopsis Den 14 årige Lulu er netop flyttet til den lille Broby med sin mor og lillebror, da der begynder at ske sælsomme ting omkring hende. En nat rammes hendes lillebror af et skarpt, hvidt lys, som viser at være ånden fra den afdøde, 1800-tals godsejer Herman von Hartmann.

Lulu opdager til sin fortvivlelse, at Herman har besat lillebroren. Men snart hvirvles dette umage par ud i et hæsblæsende eventyr, hvor de sammen med rigmandsønnen Oliver og parapsykologen Richard må de bekæmpe de onde, overnaturlige kræfter i Broby. Kræfter der rækker langt i de dødes rige og som kommer til at true dem på livet...