De standhaftige

Lisa Ohlin, Danmark, 2016

105 min.DK/SpillefilmDrama

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en anspændt og konfliktfyldt grundstemning, og den indeholder mange scener med en forpint, vred og momentvis selvmordstruet hovedfigur. I et meget voldsomt og ubehageligt anslag ser man en soldat træde på en mine, så hans krop sprænges i luften. Man ser ham efterfølgende ligge med blod i munden, og mens han bæres væk løber blodet fra hans krop. Hertil kommer enkelte scener med flashbacks til krigssituationer og scener med seksuelt indhold. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel De standhaftige
Original titel De standhaftige
Instruktør Lisa Ohlin
Producent Per Holst
Produktionsland Danmark,Sverige
Produktionsselskab Asta Film ApS
Dansk distribution SF Film A/S
Vurderingsdato 09.12.2015
Dansk biografpremiere 07.04.2016
Synopsis Thomas er blevet hårdt såret i Afghanistan. Overbevist om, at han skal tilbage som soldat, træner han stålfast flere timer om dagen. I genoptræningssalen møder han balletdanseren Sofie, der besøger sin syge faster Ruth. Sofie får sympati for Thomas og beslutter sig for at hjælpe den vrede, men standhaftige mand. Han opdager, at hun ved noget om kroppen, som han aldrig har vidst. Da Sofie tager Thomas med på Den Kgl. Ballet, bliver han fascineret af miljøet, musikken, dansen - og af Sofie. Thomas skal giftes med sin kæreste, Nina, som dog må krybe til bekendelse og fortælle ham, at hun ikke elsker ham mere. Da Thomas ydermere får at vide, at han aldrig kommer tilbage til Afghanistan, falder hans verden fra hinanden, og han isolerer sig i sin lejlighed. Men Sofie er en fighter, som ikke giver op, så hun opsøger Thomas og tvinger ham til at kæmpe. De indleder et intenst kærlighedsforhold. Men er Sofie klar til at binde sig og opgive en lovende karriere ved City Ballet i New York? Og er Thomas klar til at acceptere sit fremtidige liv og sig selv?