Death Wish - En mand ser rødt

Eli Roth, USA, 2018

108 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en dramatisk og actionfyldt grundstemning, og den indeholder mange scener med trusler, overfald, drab og enkelte scener med udpenslet blodig vold. I én uhyggelig scene overfaldes en mor og datter i deres hjem, og man ser overfaldsmænd med uhyggelige masker, som forulemper, truer og skyder på de to kvinder. I en anden scene ses to mænd, som bliver skudt, den ene er blevet skudt i det ene øje, og den anden ses blodig i en bil, hvor han omkommer. Hertil kommer adskillige meget blodige scener, hvor mennesker skydes og dræbes, og i én ubehagelig torturscene ser man en mand som får skåret sit ene ben op og smadret sit hoved under en bil, så hjernen flyder ud. På grund af de ekstremt blodige voldsscener, vurderes det, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Death Wish - En mand ser rødt
Original titel Death Wish
Instruktør Eli Roth
Produktionsland USA
Produktionsselskab MGM
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 23.01.2018
Dansk biografpremiere 08.03.2018
Synopsis Dr. Paul Kersey er en kirurg, som er vant til at se resultaterne af volden i Chicago, når ofrene hastes ind til hans operationsstue. En dag ser han pludselig sin egen kone og datter på hospitalet, efter de er blevet ofre for et voldeligt overfald i deres hjem. Paul brænder efter at få hævn, men politiet har for travlt, så han tager selv affære og jagter overfaldsmændene.