Delivery Man

Ken Scott, USA, 2013

103 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en varm og humoristisk grundtone. Den indeholder enkelte scener med lettere dramatisk indhold. Her ser man blandt andet en kvinde, der har taget en overdosis. Da hun kommer til sig selv, reagerer hun meget voldsomt. I en anden ser man to mænd, der truer en anden mand - blandt andet ved at lade som om, de drukner ham i et badekar. Da scenerne er kortvarige og indlagt i den humoristiske ramme, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under syv år.
Dansk titel Delivery Man
Original titel Delivery Man
Instruktør Ken Scott
Producent André Rouleau
Produktionsland USA
Produktionsselskab DreamWorks SKG
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 25.10.2013
Dansk biografpremiere 02.01.2014
Synopsis Den sympatiske, men livs- og karrieremæssigt ambitionsudfordrede David Wozniaks liv tager en uventet drejning da han finder ud af, at han - ved en beklagelig administrativ fejl - er blevet far til 533 børn i forbindelse med sin donation til en sædbank for 20 år siden. Han skylder desuden mafiaen penge og han er lige blevet fyret af sin gravide kæreste. Så hans liv kunne faktisk ikke være meget værre, da han bliver sagsøgt af 142 af sine 533 donorbørn, som nu er i starten af tyverne og forlanger at få deres biologiske fars identitet at vide. David skal nu bestemme sig for, om han skal stå frem og afsløre sin identitet, og bliver samtidigt kastet ud på en livsomvæltende og emotionel rejse, der ikke alene får ham til at finde sig selv, men også det menneske, han kunne have været, hvis han havde handlet anderledes...