Der kommer en dag

Jesper W. Nielsen, Danmark, 2016

110 min.DK/SpillefilmDrama

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en alvorsfuld, barsk og socialrealistisk grundstemning. Den indeholder talrige scener, hvor børn udsættes for grove ydmygelser, fysiske og psykiske afstraffelser og seksuelt misbrug. I flere scener får to hovedfigurer på hhv 10 og 13 år så voldsomme tæsk af voksne, at de i flere tilfælde er i livsfare. I én scene er en dreng blevet voldtaget, og man ser ham blodig på et badeværelse i færd med at vaske sig. I en anden meget ubehagelig scene får to dybt ulykkelige børn først bank af en ukontrolleret voksen, hvorefter børnene med vold tvinges til at spise deres aftensmad. Selvom hovedfigurerne er stærke og handlekraftige, og fortællingen også rummer elementer af varme og venskab, vurderes filmen at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.
Dansk titel Der kommer en dag
Original titel Der kommer en dag
Instruktør Jesper W. Nielsen
Producent Sisse Graum Jørgensen, Julie Rix, Anders Wøldike
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Zentropa Entertainments3
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 04.04.2016
Dansk biografpremiere 21.04.2016
Synopsis Året er 1967. En ny ungdomskultur er på vej. Kapløbet om rummet er på sit højeste, og drømmen om frigørelse vinder frem over alt. På Nørrebro fjernes de to uadskillelige brødre, Elmer på 10 og Erik på 13, fra deres syge mor og anbringes på børnehjemmet Gudbjerg, hvor tiden står stille. Forstanderen har sine egne filosofier og reglementer. Her skal uvorne drenge blive til lydige samfundsborgere for enhver pris. Fra allerførste dag forstår brødrene, at de har mistet deres frihed, og en daglig kamp for overlevelse begynder. Drengene forsøger at leve under radaren, men Elmers livlige astronautdrømme og klumpfod får ham konstant i problemer. Som tiden går og kræfterne truer med at slippe op, indser brødrene, de er helt på egen hånd, og et gryende oprør tager langsomt form. Bevæbnet med Elmers fantasi og Eriks mod indledes det ulige slag for at undslippe Gudbjerg og stå op imod forstanderen og hans livsfarlige magttyranni.