The Devil Inside

William Brent Bell, USA, 2012

83 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en udpræget gyserstemning, der underbygges af gyservirkemidler samt det, at filmen er fortalt som en dokumentar med dokumentarens forskellige virkemidler - herunder blandt andet ekspert- og partsinterview samt autentiske telefonopkald og videooptagelser. I flere scener ser man detaljerede billeder af blodige døde mennesker. I flere andre scener ser man mennesker, der angiveligt er besat af djævelen, samt exorcisme-seancer, hvor mennesker opfører sig, som var de besat af dyr. I en af disse scener ser man blandt andet en ung kvinde, der kan brække knoglerne i sin egen krop. Det vurderes, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel The Devil Inside
Original titel The Devil Inside
Instruktør William Brent Bell
Producent Morris Paulson, Matthew Peterman
Produktionsland USA
Produktionsselskab Prototype
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 17.02.2012
Dansk biografpremiere 01.03.2012
Synopsis I 1989 modtog politiet et nødopkald fra Maria Rossi, hvor hun tilstår at have brutalt dræbt tre personer. 20 år senere forsøger hendes datter Isabella at finde frem til sandheden om, hvad der skete den aften. Hun rejser til Centrino hospitalet for sindssyge kriminelle i Italien, hvor hendes mor holdes indespærret for at afgøre, om hun er sindssyg eller besat af en dæmon. Men da Maria søger hjælp hos to unge eksorcister, som bruger utraditionelle metoder, der kombinerer videnskab og religion for at helbrede hendes mor, står de pludselig ansigt til ansigt med rendyrket ondskab i form af fire, magtfulde dæmoner, der har besat Maria.