Dheepan

Jacques Audiard, Frankrig, 2015

115 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en følelsesladet og til tider urovækkende stemning. Den indeholder flere scener, hvor bander bekriger hinanden med våben, og man får en meget realistisk oplevelse af, hvor utrygt hovedkarakterernes liv er. I en længerevarende scene ser man skyderier, eksplosioner og kampe, der både er blodige og udpenslede. Her ser man blandt andet en mand, der ligger død efter et skud i øjet. Det vurderes på baggrund af filmens stemning og de blodige og udpenslede billeder, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Dheepan
Original titel Dheepan
Instruktør Jacques Audiard
Produktionsland Frankrig
Produktionsselskab Why Not Productions
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 22.01.2016
Dansk biografpremiere 17.03.2016
Synopsis Opfølgeren til ’Profeten’ og ’Smagen af rust og ben’ fortæller om Dheepan, der tidligere var med i de Tamilske tigre, men nu vælger at flygte fra Sri Lanka med en ung kvinde og hendes datter under vingerne. De er i virkeligheden fremmede for hinanden, men over for de franske myndigheder udgiver de sig for at være en familie, og Dheepan tager rollen som familieforsørger på sig – selv om det mildt sagt er op ad bakke i de franske ghettoer, hvor volden og fordommene trives i næsten samme omfang som i den borgerkrigsplagede hjemstavn. Omgivelserne tryk vækker overlevelsesinstinkterne i Dheepan, der vil gøre hvad som helst for at beskytte sin ’familie’.