The Divergent Series: Insurgent

Robert Schwentke, USA, 2015

119 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen, der har en gennemgående intens og actionpræget stemning, rummer talrige scener med voldsomme kampe og drab. I en scene henrettes en mand brutalt med skud gennem hovedet. I en anden scene er en kvinde fastspændt med fangarme i en torturlignende maskine med store smerter til følge. Hun ender med at dø af sine lidelser. I en tredje scene kaster en kvinde sig selv ud fra stor højde med hendes død til følge, da hun viljeløs er fjernstyret af en elektronisk anordning i hjernen. Scener som disse er voldsomme og brutale, men de er ikke udpenslede, samt der klippes hurtigt bort fra dem. Endvidere foregår filmen i et urealistisk science fiction univers, og som seer er man ikke i tvivl om at fortællingen vil ende positivt med at de gode til sidst vinder. Dette er formildende omstændigheder, hvorfor filmen alligevel vurderes kun at ville virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel The Divergent Series: Insurgent
Original titel The Divergent Series: Insurgent
Instruktør Robert Schwentke
Produktionsland USA
Produktionsselskab Red Wagon Entertainment
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S, Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 09.03.2015
Dansk biografpremiere 18.03.2015
Synopsis Verden, som vi kender den, er reelt ophørt med at eksistere og de overlevende i ruinerne af det delvist udslettede Chicago har opdelt sig i fem faktioner, baseret på deres individuelle livsholdninger og ideologier. Borgere, der ikke passer ind, er faktionsløse og reelt fortabt i den nye samfundsorden. Men nu har Tris Prior fundet ud af, at hun er Divergent og passer ind i flere forskellige faktioner, hvilket er ekstremt sjældent. Og farligt. Efter at have afsløret, at lederen af Erudite faktionen, Jeanine har startet en kuplignende voldelig magtovertagelse af de øvrige faktioner, er Tris og hendes kæreste, Four, der også er Divergent, på flugt.