Django Unchained

Quentin Tarantino, USA, 2012

165 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmens grundstemning svinger gentagne gange mellem ro og angst. Det sker i takt med, at lange passager er præget af dybsindig og til tider humoristiske dialoger for så pludselig at bevæge sig over i lange passager med udpenslet vold og kaskader af blod. Blandt talrige scener med slagsmål, skud og eksplosioner kan nævnes: En mand sprænges i luften med dynamit. To mænd kæmper på liv og død til den ene brækker den andens arme og til sidst dræber ham med hammerslag. En slave overfaldes af hunde og sønderrives, mens andre står og ser til. En mand hænges op i benene og trues med kastration. I flere skyde-scener, rammes de samme mænd gentagne gange mens man ser blodet sprøjter og manden lider. I en særlig gruppe erindrings-tilbageklip ser vi detaljeret, hvordan slaver bliver pisket til blods og brændemærket i ansigtet af ejeren. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Django Unchained
Original titel Django Unchained
Instruktør Quentin Tarantino
Producent Reginald Hudlin, Pilar Savone, Stacey Sher
Produktionsland USA
Produktionsselskab The Weinstein Company
Dansk distribution Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Vurderingsdato 17.12.2012
Dansk biografpremiere 24.01.2013
Synopsis Slaven Django møder den tyskfødte dusørjæger Dr. King Schultz, som er på jagt efter lovovertrædere, så han kan få dusør for dem. Den uortodokse Schultz køber Django på betingelse af, at han vil få sin frihed, så snart de har fanget eller dræbt nogle efterlyste brødre. Da opgaven er løst frigiver han Django, hvorefter de to mænd beslutter sig for at fortsætte samarbejdet. Django er fokuseret på sin egen plan om at finde og redde sin kone Broomhilda. På den søgen møder makkerparret den eftersøgte Calvin Candie, ejeren af den berygtede plantage Candyland. De finder også Broomhilda, men deres plan om at befri hende afsløres, og så vil volden ingen ende tage.