Dobbeltspil

Per Fly, Danmark, 2018

108 min.SpillefilmThrillerDK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en anspændt og realistisk grundstemning præget af usikre forhold i Mellemøsten. Filmen indeholder en række autentiske optagelser af bombeeksplosioner og krigsofre, herunder lig af både voksne og børn i gaderne. Endvidere indeholder filmen dramatiske scener, blandt andet en scene hvori en mand køres ihjel og han efterfølgende ses ligge livløs på jorden, mens blodet strømmer fra hans hoved. I en anden scene skydes to personer ned, imens de forsøger at flygte fra bevæbnede mænd. Da filmens fremstilling af vold er realistisk og til tider udpenslet fremstillet, vurderes det, at de yngste i aldersgruppen 11-15 år vil kunne blive skræmt. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.
Dansk titel Dobbeltspil
Original titel Dobbeltspil
Instruktør Per Fly
Producer Lars Knudsen, Nikolaj Vibe Michelsen, Malene Blenkov, Daniel Bekerman, Jay Van Hoy
Produktionsland Danmark,Canada,USA
Produktionsselskab Creative Alliance
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 04.10.2017
Dansk biografpremiere 18.01.2018
Synopsis Filmen er en politisk thriller baseret på den sande historie om 24-årige danske Michael, der får sit ønskejob i FN's humanitære hjælpeprogram Oil for Food. Michael har taget jobbet for at kæmpe for en bedre verden, men det bliver et chok for ham, da hans karismatiske chef Pasha flytter ham fra de trygge kontorer på First Avenue i New York til de kaotiske tilstande i Bagdad. Her går det op for ham, at der svindles med milliarder, og at korruptionen rækker helt ind i de inderste cirkler. Han kastes ud i en magtkamp mellem kyniske diplomater og grådige lobbyisters ønsker om at tjene penge på Iraks olie. Michael tvinges til at vælge, om han vil lukke øjnene for løgnen eller afsløre alt – vel vidende at han, hvis han bliver whistleblower, risikerer ikke kun sit livs karriere, men også at miste den kvinde, han har forelsket sig i, og måske endda sit eget liv.