Don Jon

Joseph Gordon-Levitt, USA, 2013

90 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en tvetydig stemning. Den bevæger sig fra ironisk distancering til varm indlevelse. Den indeholder talrige sexscener og klip fra pornofilm. Disse er dog alle soft-core. Når filmen alligevel får 15-års grænse, skyldes det en meget voldsom indledning, der viser en mængde pornografiske klip og billeder, kombineret med et filmklip, hvor en kvinde får skudt en pil igennem øjet. På grund af scener som disse, samt det, at filmen genremæssigt kan være svær at placere og forholde sig til for de 11-12-årige, vurderes det at filmen vil kunne virke skræmmende og/eller grænseoverskridende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Don Jon
Original titel Don Jon
Instruktør Joseph Gordon-Levitt
Producent Ram Bergman
Produktionsland USA
Produktionsselskab Voltage Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 18.09.2013
Dansk biografpremiere 07.11.2013
Synopsis Jon kan ikke få nok. Ikke af de smukke piger, han scorer hver weekend, og som har givet ham øgenavnet Don Jon. Men heller ikke af porno - for den giver ham en oplevelse, der langt overstiger sex med virkelige kvinder. Det vil sige - lige indtil han møder den perfekte 10'er, Barbara. Hun giver ham overhovedet ikke sex. For første gang i sit liv forsøger Jon virkelig at bejle til en pige, invitere hende ud, i biografen, hjem til forældrene. Og først der falder fæstningen - til Jons store skuffelse uden at trangen til porno fortager sig. Barbara bliver rasende, da hun opdager det, så han lover at holde op. Ligesom han lover hende at begynde på aftenskole. Det sidste holder han - ikke det første. Og det er faktisk grunden til det første akavede møde med den noget ældre Esther, en kammerat på skolen. Men hun dømmer ham ikke. Og da Barbara slår op, fordi hun afslører Jons fortsatte brug af porno, er det også hende, han vender sig til.