Dope

Rick Famuyiwa, USA, 2015

103 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en humoristisk grundstemning. Den indeholder en række voldsomme scener med skyderier og voldelige overfald, samt scener med en pige på stoffer, der kaster op og falder om. Da filmen fastholder en let tone trods dramatikken, og da der ikke ses udpenslet vold, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Dope
Original titel Dope
Instruktør Rick Famuyiwa
Produktionsland USA
Produktionsselskab Forest Whitaker's Significant Productions
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 08.09.2015
Dansk biografpremiere 24.09.2015
Synopsis Det er ikke let at være både teenager, farvet og nørd; mød MALCOLM (Shameik Moore), der bor sammen med sin enlige mor, LISA (Kimberly Elise), i den socialt udfordrede Los Angeles bydel The Bottoms. Malcolm er besat af klassisk 90’er hip hop, går i tøj, der passer i stilen, spiller guitar i et punkrock band … - og drømmer om at komme ind på Harvard. Men alt går galt da han og vennerne, den lesbiske drenge-pige, DIGGY (Kiersey Clemons) og JIB (Tony Revolori) – tager til party for den lokale ”Dope” dealer DOM (A$AP Rocky), så Malcolm kan rykke på den lokale hot-babe, NAKIA (Zoë Kravitz). Men da politiet stormer festen, når Dom at gemme hele lageret af designernarkoen Molly i Malcolms skoletaske, inden han bliver anholdt. Fra fængslet truer Dom Malcolm og vennerne til at give Molly’en til den Harvard uddannede-men-nu-også-narko-baron, AUSTIN JACOBY (Roger Guenveur Smith), men han giver i stedet Malcolm og vennerne et ultimatum; sælg det hele for mig og betal inden for to uger- eller glem alt om jeres fremtid.