Dreng

Peter Gantzler, Danmark, 2011

93 min.SpillefilmDK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn over 11 år
Vurdering Filmen skildrer en ung mands dilemma mellem et erotisk eventyr og en kontrollerende mor. Filmen indeholder flere scener med et meget eksplicit sexuelt indhold, og desuden indholder den flere skænderier, der bunder i jalousi. I en scene ser man to mennesker have sex, mens kvinden er bundet. I et kys bløder kvinden fra munden, og der løber blod ud og nedover hendes kind. I en anden scene slår en ung mand en kvinde, mens hendes lille søn ser på det. Filmen har en tvetydig og konliktfyldt stemning og illustrerer et magtspil mellem tre mennesker, hvor sex spiller en stor rolle. Det vurderes derfor, at filmen ikke er egnet for børn under 11 år.
Dansk titel Dreng
Original titel Dreng
Instruktør Peter Gantzler
Producer Melek Çaglar
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Strange Days Production
Dansk distribution Strange Days Production
Vurderingsdato 24.01.2011
Dansk biografpremiere 27.01.2011
Synopsis Den unge student Christian forelsker sig lidenskabeligt i den noget ældre, forførende og dominerende kvinde Sanne. Han drages hurtigt ind i en ny verden af sex og sanselighed. Det udvikler sig til et krævende kærlighedsforhold, hvor Christian opdager ukendte sider af sig selv, som han bliver tvunget til at tage stilling til. Christian bor alene med sin mor, og hun er absolut ikke fan af Christians relation med den mindst dobbelt så gamle Sanne. Han føler sig derfor splittet mellem to verdener: hensynet til moren og samtidig begæret for Sanne, der kræver, at han leger far for hendes søn.