Drømmen

Niels Arden Oplev, Danmark, 2006

110 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder adskillige dramatiske scener, hvor hovedpersonen udsættes for følelsesmæssige svigt, grov mobning og vold. I flere meget følelsesladede scener bryder en fader sammen og må indlægges, og man ser en dreng bryde grædende sammen efter at være blevet mobbet af hele skolegården. I andre scener ses en blodindsmurt dreng, der må have sit øre syet efter en voldelig afstraffelse samt en desperat lærer, der gentagne gange slår en elev meget hårdt. Da hovedpersonen på trods af volden og de følelsesmæssige svigt aldrig knækkes, og filmen ender med det godes sejr, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Drømmen
Original titel Drømmen
Instruktør Niels Arden Oplev
Producent Sisse Graum Jørgensen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Zentropa Entertainments11
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Tekniske data 2994 meter, 35 mm, 1,85:1 - Widescreen, Farve, Dolby, SRD
Vurderingsdato 13.03.2006
Dansk biografpremiere 24.03.2006
Synopsis 12-årige Fritz er ikke vellidt af provinsskolens Rektor Lindum-Svendsen. Da skolelederen i en afstraffelse går over grænsen og flår Fritz' øre halvt af beslutter Fritz' forældre at ret skal være ret og anklager rektoren for vold. Men de er simple landbo folk og rektor bakkes op af skolebestyrelse og samtlige lærerer på nær den unge lærer Freddie, der ansporer Fritz til oprør. Og i sidste ende bliver det Fritz selv, der må søge retfærdighed og hævn.
Kommentar Medierådet vurderer, at filmen ud over de voldsomme scener også rummer formildende omstændigheder og pauser i spændingsopbygningen, og at mange børn ned til 9-årsalderen derfor godt vil kunne tåle at se filmen i følgeskab med en voksen.