Du forsvinder

Peter Schønau Fog, Danmark, 2017

117 min.DK/SpillefilmDrama

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en alvorlig, trist og jævnligt utryg grundstemning. Hovedpersonerne er gennemgående tyngede og bekymrede mennesker, som plages af alvorlig sygdom, uforudsigelighed og eksistentielle problemer, og flere scener er voldsomme, dramatiske eller har et seksuelt indhold. I én scene ser man to mennesker i en bil, som udsættes for et pludseligt og voldsomt sammenstød, og man ser deres hoveder dingle rundt og efterfølgende deres livløse kroppe mod bilens airbags. I en anden scene forsøger en mand at have sex med sin kone, scenen udvikler sig voldsomt, så det grænser til voldtægt, og parrets teenagesøn kommer pludseligt ind og bliver skræmt og ked af, hvad han ser. Hertil kommer flere scener, hvor man ser samme teenagedreng være ulykkelig og utryg, som da han fx finder sin livløse mor på et køkkengulv. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.
Dansk titel Du forsvinder
Original titel Du forsvinder
Instruktør Peter Schønau Fog
Producent Louise Vesth
Produktionsland Danmark,Sverige
Produktionsselskab Zentropa Entertainments3
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 21.03.2017
Dansk biografpremiere 20.04.2017
Synopsis Mia er gift med den succesrige skoleleder Frederik, som afsløres i at have begået et alvorligt underslæb. Har han gjort det af egen fri vilje, eller er han blevet ramt af en personlighedsforandring på grund af en hjernesvulst? Mia forsøger desperat at finde ud af, hvad der er sket, og hvilken mand hun egentlig er gift med, og hun vil gøre alt for at redde sit ægteskab og sin familie. Men hvis Mias tre lykkeligste år var sammen med Frederik, mens han var hjerneskadet, hvem var hun så gift med før? Filmen handler om at miste fodfæstet og sætter fokus på spørgsmålet om, hvorvidt vi har en fri vilje eller er styret af hjernens kemi.