Dum og dummere 2

Bobby Farrelly, Peter Farrelly, USA, 2014

110 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en gennemgående crazy-humoristisk grundstemning, og rummer mange absurde, komiske optrin. Enkelte scener rummer forfølgelser, slagsmål og knivkasteri. I en drømmescene angribes en mand af ninjaer og dræbes med knive, samt en Ninja får et madfad kastet voldsomt i hovedet, så det borer sig ind i det. Scener som denne har dog mere karakter af komisk, tegneserieagtig vold kendt fra tegnefilm som Tom og Jerry, og vurderes kun at ville kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Dansk titel Dum og dummere 2
Original titel Dumb and Dumber To
Instruktør Bobby Farrelly, Peter Farrelly
Produktionsland USA
Produktionsselskab Universal Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 10.11.2014
Dansk biografpremiere 27.11.2014
Synopsis Harry og Lloyd er ikke blevet klogere. De to fjollede fumlehoveder holder stadig sammen i tykt og tyndt... der er heller ikke andre, der vil dem. Men ikke alt er godt. Harry er syg og har brug for en ny nyre. Udsigterne er ikke gode, men så viser miraklet sig. Hans korte møde med Fraida Felcher for mange år siden, har tilsyneladende båret frugt, og Harrys chance er nu endelig at vise sig sit ansvar voksen (Gud bedre det!) og indtræde i rollen som far (stakkels barn) og derved måske få en donor. Harry og Lloyd opstøver et anvendeligt køretøj og drager ud i verden. Først til Fraida, som imidlertid har bortadopteret frugten af sit møde med Harry, så jagten går derfor videre for at finde familien Pinchelow og den fortabte datter.