Edge of Tomorrow

Doug Liman, USA, 2014

113 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen, der har en intens, actionpræget grundstemning, indeholder en lang række voldsomme kampscener mellem mennesker og særdeles aggressive rumvæsener. Der er tale om lange kampsekvenser med skyderier, eksplosioner og drab, hvor især den første kampscene er voldsom med nærbilleder af døde og døende soldater.
Filmen foregår imidlertid i et urealistisk fremtidsunivers, samt menneskene som dør i filmen overlever alligevel, da historien gentager sig. Udover at filmen rummer mange genkendelige træk fra actionfilmsgenren, har filmen ligeledes genretræk fra computerspilsuniverset, hvor hovedfigurerne har et utal af liv - begge er børn i 11 års alderen fortrolige med. Endvidere forløses filmen til sidst positivt, samt de intense kampscener er ikke blodigt udpenslede. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Edge of Tomorrow
Original titel Edge of Tomorrow
Instruktør Doug Liman
Producent Jason Hoffs, Gregory Jacobs, Tom Lassally, Jeffrey Silver, Erwin Stoff
Produktionsland USA,Australien
Produktionsselskab Warner Bros.
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 27.05.2014
Dansk biografpremiere 04.06.2014
Synopsis Sci-fi-thriller, der udspiller sig i en nær fremtid, hvor fremmede magter har ramt jorden med et ubarmhjertigt angreb, som ingen militær enhed kan stille noget op imod. Major William Cage er en officer, der aldrig har været i kamp. I stedet er han som ansigtet udadtil for militæret en mester i PR-snak. Men kække gloser hjælper ham ikke meget, da han af sine overordnede uden videre kastes ud i, hvad der viser sig at være en selvmordsmission. Cage dør inden for få minutter, men er på uforklarlig vis samtidig blevet kastet ind i et tidsloop, der tvinger ham til at gennemleve samme brutale slag om og om igen. Men i hvert slag med fjenden udvikler Cage langsomt sine færdigheder, ikke mindst med hjælp fra specialenheds-soldaten Rita Vrataski. Og for hvert gentagne sammenstød, Cage og Rita har med de fremmede magter, kommer de et skridt tættere på at besejre fjenden.