En due sad på en gren og funderede over tilværelsen

Roy Andersson, Sverige, 2014

101 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen, der har en absurd og til tider morbid humoristisk stemning, er fortalt i et meget roligt, afdramatiseret tempo. Der er enkelte grænseoverskridende scener med mishandling. I en scene er en abe fastspændt til forsøgsapparatur og ses få elektrisk stød gentagne gange, mens omgivelserne lader til ikke at tage notits af den grove dyremishandling. I en anden absurd og grænseoverskridende scene ses afrikanske slaver derunder et lille spædbarn - blive tvunget ind i et tøndelignende stort rum ved at bliver pisket af britiske kolonister. Der sættes ild under tønden med dystre konsekvenser for slaverne til følge, mens en samling ældre, hvide overklassemennesker stiltiende ser til uden at foretrække en mine. Selvom de to scener har et voldeligt, grænseoverskridende indhold, er de fortalt på en distanceret og udramatisk vis, hvorfor de alligevel kun vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn unde 11 år.
Dansk titel En due sad på en gren og funderede over tilværelsen
Original titel En duva satt på en gren och funderade på tillvaron
Instruktør Roy Andersson
Produktionsland Sverige,Tyskland,Norge,Frankrig
Produktionsselskab Roy Andersson Filmproduktion
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 02.02.2015
Dansk biografpremiere 12.03.2015
Synopsis I Roy Anderssons Guldløve-vinder præsenteres vi for to hvidsminkede forretningsrejsende, der har kufferten fyldt med spøg og skæmt-artikler. 'Vi vil gerne have, at folk har det sjovt,' siger de, men selv ligner de døden fra Lübeck. Som i gennembrudsfilmen "Sange fra anden sal" arbejder den hæderkronede svenske instruktør i fantastiske tableauer, der etablerer et egenartet univers, hvor publikum - med Strindberg - må erkende, at det er synd for menneskene. Samtidig må vi (heldigvis) grine højt og længe af, hvor tosset vi tobenede væsener gebærder os i det gennemkontrollerede velfærdssamfund, vi har nedkaldt over os selv.