En kort en lang

Hella Joof, Danmark, 2001

98 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen beskriver i flere sekvenser mennesker, der er ulykkelige, græder og bevæger sig på kanten af et sammenbrud. F.eks. da hovedpersonens samlever i beruset tilstand kører væk i sin bil. Da grundstemningen i filmen ellers er varm, og de fleste steder rummer en ironisk distance til konflikterne, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på de yngste.
Dansk titel En kort en lang
Original titel En kort en lang
Instruktør Hella Joof
Producent Thomas Gammeltoft, Frank Hübner
Produktionsland Danmark,Tyskland
Produktionsselskab Angel Productions, ApolloMedia
Dansk distribution Angel Films
Tekniske data 2599 meter, 35 mm, 2,35:1 Scope, Farve, Dolby, SRD
Vurderingsdato 23.10.2001
Dansk biografpremiere 16.11.2001
Synopsis Jacob og Jørgen er kærester. De bor sammen og skal giftes til sommer. Jacob er et rigtigt søndagsbarn, der er vant til at få, hvad han peger på, og en nat, hvor lyset falder på en særlig måde, forelsker han sig i deres fælles veninde Caroline, som sjovt nok er kæreste med Jørgens bror, Tom. Selvom Jacob forsøger at fortrænge sine nye og forvirrende følelser, tager hans affære med Caroline alligevel fart, alt imens hans kæreste Jørgen og vennerne fatter mere og mere mistanke.