En soap

Pernille Fischer Christensen, Danmark, 2006

104 min.SpillefilmDK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn over 11 år
Vurdering Filmen indeholder en scene, hvor en af hovedpersonerne bliver udsat for et overgreb og bliver slået. Scenen er realistisk skildret, men af kortere varighed. Filmen indeholder desuden flere scener, hvor personerne er nær et sammenbrud eller i en psykisk krise. Filmen ender godt og vurderes derfor til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11¨år.
Dansk titel En soap
Original titel En soap
Instruktør Pernille Fischer Christensen
Producer Lars Bredo Rahbek, Lars Bredo Rahbek
Produktionsland Danmark,Sverige
Produktionsselskab Nimbus Film
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Tekniske data 1,85:1 - Widescreen, Farve, Dolby, SRD
Vurderingsdato 07.04.2006
Dansk biografpremiere 07.04.2006
Synopsis Forestil dig en sexet kvinde. Hvordan ser hun ud?
Forestil dig så en sexet mand. Hvordan ser han ud?
Lad dem så bytte sjæl.
Og lad dem så forelske sig. I hinanden.
For hvad nu hvis kvinden og manden ikke længere lader sig definere som enkønnede væsener, hvordan ser spillet om kærligheden og erotikken så ud?

Måske som i EN SOAP.

Min første spillefilm. Jeg prøver at stille skarpt på sex og kærlighed.
Jeg prøver at forføre os til at elske den usandsynlige kærlighed.
Jeg prøver at bevæge mig på tværs gennem mennesket.
At få os til at tænke med vores sanser.
Af sanser opstår følelser.
Af følelser kærlighed, lyst til at række ud mod andre. Leve, dele, give.
Jeg vil gerne give jer en ærlig film.
En film, hvor form er symbiotisk med indhold og de to ikke kan skilles ad, men tilsammen fortæller en enkel historie om komplekse følelser i et emotionelt rum mellem humor og smerte.

Pernille Fischer Christensen / november 2005
Comment Filmen indeholder flere scener med et sexuelt indhold og kan derfor virke anstødelig.