Farvel til Tyskland

Sam Garbarski, Tyskland, 2018

102 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en rolig, men alvorlig grundstemning, og hovedpersonerne skildres i triste efterdønninger af deres ophold i en kz-lejr. I flere flashbacks ses en hovedperson bange og fornedret, og i én scene begår en mand selvmord, og man ser ham hænge og dingle i et reb. Da scenen er kort og udetaljeret, og da man ikke ellers ser mennesker, som kommer til skade, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Farvel til Tyskland
Original titel Es war einmal in Deutschland...
Instruktør Sam Garbarski
Producent Roshanak Behesht Nedjad
Produktionsland Tyskland,Luxembourg,Belgien
Produktionsselskab Samsa Film
Dansk distribution Angel Scandinavia
Vurderingsdato 06.02.2018
Dansk biografpremiere 09.05.2018
Synopsis 2. verdenskrig er slut, de allierede har overtaget magten i Tyskland, og de jøder, der har overlevet Holocaust, er blevet placeret i amerikanske rehabiliteringslejre. Her møder vi David Bermann og hans venner, der alle hurtigst muligt ønsker at forlade Tyskland og rejse til USA. Men det er ikke helt billigt. For at skaffe penge, starter David og de andre en forretning, hvor de med lidt uærlige kneb, sælger lagner og håndklæder til de tyske borgere. Forretningen går strygende, men da den amerikanske efterretningstjeneste mistænker David for at have været i ledtog med nazisterne, indleder de en undersøgelse og tvinger David til at generindre den grusomme tid fra koncentrationslejren.