Far til fire - til søs

Claus Bjerre, Danmark, 2012

80 min.DK/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen har en hyggelig og humoristisk grundstemning. Den indeholder nogle dramatiske scener, hvor man blandt andet ser en pige blive lukket ned i en slagbænk, en mand rammes af en talje og falder i vandet og en ung kvinde, der skyder med en signalpistol, sætter ild til et sejl. Alle begivenheder forløses dog hurtigt og med positivt udfald, og er indlagt i den roligt fortalte ramme. Da ingen kommer til skade, vurderes det, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.
Dansk titel Far til fire - til søs
Original titel Far til fire - til søs
Instruktør Claus Bjerre
Producent Henrik Møller-Sørensen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab ASA Film Production
Dansk distribution Scanbox
Vurderingsdato 23.08.2012
Dansk biografpremiere 04.10.2012
Synopsis Far til fire familien forbereder Søs og Peters bryllup. Huset er sat på den anden ende, og midt i det hele er familien tilmed nødt til at improvisere en tur til Fyn, for at hjælpe Peters plejefar, Skipper. Hans skoleskib, Valborg, har i tidens løb givet mange forældreløse drenge og piger en god start på livet. Men nu er skibet ved at forfalde og kan kun reddes, hvis Skipper vinder førstepræmien i den årlige kapsejlads for gamle træskibe i det sydfynske øhav. Tidsplanen er stram, hvis både bryllup og kapsejlads skal kunne nås. På skibet møder Per den utilpassede pige Trine, som til at starte med ikke vil være ven med Per, men snart er de bedste venner og kæmper sammen for Valborg.