Fast & furious 5

Justin Lin, USA, 2011

132 min.SpillefilmU/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn over 11 år
Vurdering Filmen indeholder talrige scener med langvarige biljagter, slagsmål, eksplosioner, skyderier og forfølgelser. I flere scener ser man folk blive skudt eller slået ihjel på anden vis. I en scene ser man fx en mand, der slår en anden mand ihjel ved at brække nakken på ham. Voldsscenerne er dog hverken udpenslede eller blodige, og der klippes meget hurtigt, således at der ikke dvæles ved dødsscener og lig. Samtidig forekommer filmens miljø og biljagter urealistisk overdrevne, og da filmens hovedpersonerne fremstilles som resursestærke og ikke kommer alvorligt til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11.
Dansk titel Fast & furious 5
Original titel Fast Five
Instruktør Justin Lin
Producer Vin Diesel, Neal H. Moritz, Michael Fottrell
Produktionsland USA
Produktionsselskab One Race Productions
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 02.05.2011
Dansk biografpremiere 05.05.2011
Synopsis Den tidligere politiagent Brian O'Conner har slået sig sammen med eksfangen Dom Toretto på den modsatte side af loven. Brian og Mia Toretto har været på flugt fra myndighederne lige siden de hjalp Dom med at flygte fra lovens lange arm. Nu venter et sidste kup i Rio de Janeiro, som kan være deres sidste mulighed for at slippe fri af fortiden. De samler et hold af topkørere, før de må konfrontere den korrupte forretningsmand, der vil dem til livs. Den benhårde FBI-agent Luke Hobs fanger altid sin mand, og da han får til opgave at finde Dom og Brian, bruger han og hans team alle midler, de har til rådighed. Men jo tættere han kommer på sit bytte, des sværere bliver det at adskille de gode fra de onde.