Fast & Furious 6

Justin Lin, USA, 2013

130 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen, der har en gennemgående intens, spændingsladet stemning, rummer talrige scener med adrenalinskabende biljagter, voldsomme slagsmål, eksplosioner og skyderier. I flere scener ser man folk blive skudt eller slået ihjel på anden vis. I en scene ser man fx en mand, der bliver suget ind i en flymotor. I en anden scene giver en mand en anden mand en voldsom flyveskalle. De voldelige scener er dog ikke blodigt udpenslede, samt filmen foregår i et genkendeligt hæsblæsende actionunivers, hvor ingen af filmens hovedfigurer lider større skade og konflikterne forløses positivt. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11.
Dansk titel Fast & Furious 6
Original titel Fast & Furious 6
Instruktør Justin Lin
Producent Vin Diesel, Neal H. Moritz, Clayton Townsend
Produktionsland USA
Produktionsselskab Universal Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 15.05.2013
Dansk biografpremiere 23.05.2013
Synopsis Blot måneder efter at være sluppet væk med 100 mio. $ bliver Dominic Toretto og Brian O¿Connor, der nu skjuler sig på De Canariske Øer, opsøgt af FBI-agenten Luke Hobbs. Han lod dem undslippe, men uden mulighed for nogensinde at vende hjem til USA igen. Nu er det lige præcis den mulighed han lokker dem med: Mod at hjælpe ham med at knalde en international bande, der med hurtige street racere begår det ene kup efter det andet, vil de få amnesti og mulighed for at vende hjem. Han har brug for nogen, der kan slå banden, der ledes af den hensynsløse lejesoldat Owen Shaw, på dens egen bane og med de samme midler; hurtige biler med kørere bag rattet, der har gadeløb i blodet. Det er en risiko at træde frem i lyset igen, det kan koste dem livet, og de har jo penge nok, så hvorfor risikere alt? Fordi et af medlemmerne af Shaws bande er den Letty, som er Doms store kærlighed, men som han troede død for år siden. Snart er kursen sat mod London!