Ferdinand

Carlos Saldanha, USA, 2017

108 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmens stemning svinger mellem det stilfærdige og det dramatiske. I en række scener beskrives de centrale figurers følelser med megen indlevelse – bl. a. sorg over tab af nære relationer. Imidlertid klarer hovedkarakteren mange svære situationer overbevisende og i et stærkt sammenhold med andre. På samme måde virker det formildende på seernes oplevelse af de tunge følelser, at handlingen udspiller sig i et animeret univers og serveres med megen humor. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Ferdinand
Original titel Ferdinand
Instruktør Carlos Saldanha
Produktionsland USA
Produktionsselskab Fox, 20th Century Fox
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S, SF Studios
Vurderingsdato 05.12.2017
Dansk biografpremiere 14.12.2017
Synopsis 'Ferdinand' handler om den fredelige tyr Ferdinand. I stedet for at kæmpe mod de andre brovtende tyre, vil han meget hellere sidde og sniffe til velduftende blomster. Som tiden går vokser Ferdinand sig stor og stærk, men hans temperament forbliver blidt som et lams. En dag kommer der fem mænd, der vil finde den største, hurtigste og vredeste tyr til tyrefægtning i Madrid. Ved en fejl bliver fredelige Ferdinand udvalgt, og han transporteres til byen med høje forventninger til hans evner.