Fifty Shades of Grey

Sam Taylor-Johnson, USA, 2015

125 min.U/SpillefilmErotiske film

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en rolig grundstemning, og meget af handlingen foregår i dialogen. Filmens gennemgående tema er imidlertid sex og sadomasochisme, og der er adskillige sexscener, hvoraf nogle indeholder handlinger, hvor den mandlige hovedperson påfører den kvindelige hovedperson fysisk smerte. I én langvarig sexscene bliver den kvindelige hovedfigur først lænket med håndjern og pisket let, hvorefter hun bindes til en seng og står foroverbøjet, mens dem mandlige hovedperson har sex med hende. I en anden scene ligger den kvindelige hovedperson nøgen på maven på en briks, mens en mand slår hende hårdt med et bælte, så hun begynder at græde. På grund af de mange og relativt langvarige seksuelle skildringer samt det forhold, at flere af scenerene indeholder afvigende seksuel adfærd vurderes det, at filmen kan virke grænseoverskridende på børn under 15 år.

Dansk titel Fifty Shades of Grey
Original titel Fifty Shades of Grey
Instruktør Sam Taylor-Johnson
Produktionsland USA
Produktionsselskab Focus Features
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 06.02.2015
Dansk biografpremiere 12.02.2015
Synopsis Man skal have boet i en jordhule uden forbindelse til internet, medier og mennesker i de seneste fem år for at have overset fænomenet 'Fifty Shades of Grey' med sin historie om den uskyldige unge Anastasia Steele, der ved et tilfælde bliver introduceret for den rige og indflydelsesrige Christian Grey, og om den kærlighed, der spirer mellem dem, mens han viser hende sin verden, hvor alt kan opnås med et knips med fingrene, men hvor han til gengæld er fuldstændig i kontrol, når de går ind i hans Røde Rum. Fortællingen om dominans og underkastelse og ultimativt om kærlighed har fascineret millioner af læsere verden over og er nu blevet til film.