Flammen & Citronen

Ole Christian Madsen, Danmark, 2008

130 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen indeholder adskillige scener med voldsomme opgør og drab, hvoraf de fleste har karakter af henrettelsesagtige nedskydninger. I en scene skyder to hårdt sårede på hinanden, inden den ene køres over af en bil. I en anden scene henrettes tre personer, der har været udsat for blodig tortur, på ladet af en bil. I en scene dræbes uskyldige, heriblandt en lille dreng, da en bil ved en fejl udsættes for beskydning. Da flere af drabene er detaljerede og meget blodige, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Flammen & Citronen
Original titel Flammen & Citronen
Instruktør Ole Christian Madsen
Producent Lars Bredo Rahbek
Produktionsland Danmark,Tyskland,Tjekkiet
Produktionsselskab Nimbus Film
Dansk distribution Sandrew Metronome
Tekniske data 3719 meter, 35 mm, 2,35:1 Scope, Farve, Dolby digital stereo
Vurderingsdato 04.03.2008
Dansk biografpremiere 28.03.2008
Synopsis København, 1944. Det legendariske makkerpar fra den danske modstandsbevægelse Flammen og Citronen står for likvideringer af danske stikkere. Efter ordre fra deres chef, accepterer de også at likvidere tyskere. Men da Flammen beordres til at henrette sin kæreste, den gådefulde Stockholms-kurér Ketty, kommer han i tvivl om de udstukne ordrer. Og hvem er Ketty egentlig? I kampen for landets frihed er zonerne grå, og det bliver mere og mere uklart, hvem der er frihedskæmper og hvem der er terrorist.