Fortidens skygge

Birger Larsen, Danmark, 2012

92 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en dramatisk og til tider angstpræget stemning. Den indeholder en del voldsomme scener, hvoraf nogle er temmelig blodige eller udpenslede. I en scene ser man en mand, der planlægger at partere en angst kvinde som en kylling ud fra en opskrift. I en anden ser man en mand, der står fanget med en masse bildæk omkring sig. Nogle børn finder ham, hvorefter han går i brand. I en tredje ser man en mand, der slår en anden mand ihjel ved at slå ham med en hammer i hovedet. Mange af de uhyggelige scener er fortalt med gyservirkemidler, således at de opleves ekstra uhyggelige. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år
Dansk titel Fortidens skygge
Original titel Fortidens skygge
Instruktør Birger Larsen
Producent Jonas Allen, Peter Bose
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Miso Film
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 23.01.2012
Dansk biografpremiere 15.03.2012
Synopsis Psykologen Thomas Schäffer har fundet sammen med sin ekskone og beslutter at fratræde sin stilling hos politiet som 'profiler' for at vende tilbage til sit undervisningsjob på universitetet. Men som hans sidste arbejdsdag nærmer sig, dukker en voldsom sag op fra hans fortid. Som ung psykolog undlod han at tvangsindlægge en patient med krigstraumer, der manisk tegnede detaljer fra brutale mord, ulykker og andre episoder igen og igen. Da patientens tegninger pludselig eksekveres som rigtige mord, kan Thomas ikke få sig selv til at stoppe, før sagen er opklaret.