Fremtidsvej

Ulrik E. E. Gutt-Nielsen, Danmark, 2015

59 min.DK/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har grundlæggende en rolig fortælling. Dog indgår scener som er pludselige og kan virke voldsomme på yngre børn. I en scene ses et flashback til en hjemmevideo, hvori en kvinde blive overfaldet af en mand og slået hårdt i ansigtet. Synsvinklen er kvindens og man ser derfor op på overfaldsmanden. Den realistiske stil, skærper scenens effekt. I en anden scene ses de to hovedpersoner, far og søn, i voldsomt skænderi. Belysningen er dunkel, der er en utryg stemning og det er uklart om, sønnen slår faderen. Mange steder i filmen er stemningen utryg og dunkel. selvom de nævnte scener er kortvarige, fastsættes aldersgrænsen til 11 år af hensyn til de yngste i aldersgruppen 7-11 år.
Dansk titel Fremtidsvej
Original titel Fremtidsvej
Instruktør Ulrik E. E. Gutt-Nielsen
Producent Katrine A. Sahlstrøm
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Good Company Pictures
Dansk distribution Danske Filminstitut
Vurderingsdato 07.04.2016
Dansk festivalpremiere 05.11.2015, CPH:DOX
TV release 05.01.2016, DR 1
Online release 20.01.2016
Synopsis Ulrik er opvokset i en dansk kernefamilie, hvor hans mor var fundamentet i det rød-hvide rækkehus på Fremtidsvej 48. Far havde godt job hos B&W, og brormand spillede messing i det orkester, som far gik i spidsen for. Ulrik optog alt med sit kamera - på tryg afstand - når han ikke lige filmede flerfarvede blomster, øksemordere eller S-tog i solnedgangen. Men da Ulriks mor dør kort før Ulriks 33-års fødselsdag, spiller kernefamiliens deroute i takt med Ulriks fars nyopdagede frihedstrang og halsbrækkende eventyrlyst. Ulrik prøver desperat, ihærdigt og grænseoverskridende at hæmme sin fars uheldige, kaotiske nedtur med ludere, pengeafpresning, fyring og asiatiske gruppe-dates. Men hvor længe kan Ulrik og hans egen skrøbelige familie blive ved? Hvor længe skal Ulrik prøve at være far - eller ligefrem beskyttende kone - for sin egen far? Hvad er det egentlig Ulrik prøver at forhindre?