Frygtelig lykkelig

Henrik Ruben Genz, Danmark, 2008

104 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen indeholder flere dramatiske scener, hvor personerne overvåger hinanden og er angste. Den indeholder desuden scener, hvor personerne har voldsomme og blodige opgør, der medfører, at personer bliver slået ihjel. I en scene f.eks. har to af hovedpersonerne et voldsomt og blodigt opgør med skyderier og drab. Da scenerne desuden er meget dramatiske og samtidig realistisk fremstillet, vurderes filmen til at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Frygtelig lykkelig
Original titel Frygtelig lykkelig
Instruktør Henrik Ruben Genz
Producent Thomas Gammeltoft, Tina Dalhoff
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Fine & Mellow
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Tekniske data 2835 meter, 2,35:1 Scope, Farve, Dolby digital stereo
Vurderingsdato 26.06.2008
Dansk biografpremiere 24.10.2008
Synopsis Den unge københavnske politimand, Robert, bliver efter nogle dunkle hændelser i privatlivet forflyttet til en lille sønderjysk flække. Stillingen som landbetjent i Skarrild er ikke noget ønskejob, men en nødvendig mellemstation på vej tilbage til civilisationen. I den tilsyneladende fredsommelige udpost skal Robert vise, at han har styr på sit liv igen og i det hele taget agerer efter bogen. Men de provinsielle regler og det lokale hierarki, som hersker på stedet, passer dårligt ind i Roberts planer, for livet er som bekendt ikke for nybegyndere - og da slet ikke på landet...