Havet brænder

Gianfranco Rosi, Italien, 2016

114 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har et roligt forløb og en til tider tragisk stemning. Den indeholder en række dystre og bevægende dokumentariske scener, der viser udmattede, syge og døde mennesker efter en farefuld sejllads. Da filmen ikke dvæler ved lidelsen, men derimod har særligt fokus på de der forsøger at hjælpe, samt de mennesker der klarede bådturen, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Havet brænder
Original titel Fuocoammare
Instruktør Gianfranco Rosi
Produktionsland Italien,Frankrig
Produktionsselskab Stemal Entertainment
Dansk distribution Camera Film
Vurderingsdato 17.08.2016
Dansk biografpremiere 06.10.2016
Synopsis Den italienske ø Lampedusa er et af brændpunkterne i Europas møde med flygtningekrisen, men også et samfund, hvor indbyggerne er vante til at leve på havets nåde – og hvor livet går sin egen slagne gang – uanset det drama, som udspiller sig for beboernes øjne. Det gælder også for 12-årige Samuele, der kører på knallert, skyder med slangebøsse og skal til at have rettet op på sit skæve syn. Øens læger må forholde sig til både små og store skavanker – og både halv- og heldøde flygtninge, som skyller i land eller reddes af kystvagterne.