Pas på pelsdyrene

Roger Kumble, Forenede Arabiske Emirater, 2010

92 min.U/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en let og humoristisk grundstemning med talrige komiske, fald-på-halen optrin med talende dyr, som driver gæk med menneskene. Der er en lang række uheld med biler, forfølgelse med en truende bjørn og fald fra store højder. Selvom disse er urealistiske, tegneserieagtige og forløses komisk, er der stadig tale om virkelige mennesker og flere af scenerne med uheld har en dramatisk, spændingsladet stemning med hurtig klipning og lettere chok. Filmen vurderes derfor at kunne skræmme de aller yngste børn.
Dansk titel Pas på pelsdyrene
Original titel Furry Vengeance
Instruktør Roger Kumble
Producent Keith Goldberg, Robert Simonds
Produktionsland Forenede Arabiske Emirater,USA
Produktionsselskab Participant Media
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Tekniske data 2511 meter
Vurderingsdato 02.06.2010
Dansk biografpremiere 24.06.2010
Synopsis For at styre opførelsen af et klimavenligt boligområde, flytter ejendomsmægleren Dan Sanders sin familie til det naturskønne område i Rocky Springs - hvor den fredede skov må vige for de storslåede og indbringende byggeplaner. Dans kone er inkarneret bymenneske og deres teenagesøn på det nærmeste naturallergiker, men det viser at blive Dans mindste problem. For da skovens små pelsklædte indbyggere opdager hvad Dan og hans hensynsløse chef planlægger, iværksætter de en koordineret kamp på alle fronter.