G.I. Joe - Gengældelsen

John M. Chu, USA, 2013

110 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en en gennemgående intens actionspræget stemning, og rummer talrige voldsomme scener med kampe, ninja sværddueller og eksplosioner, hvor mennesker ses blive likvideret. Ingen af drabene i disse hæsblæsende scener er dog udpenslede og intet blod ses. Endvidere foregår filmen i et i et urealistisk fremtidsunivers meget lig det man ser i computerspil, som børn og unge i dag er fortrolige med. Samt der gøres brug af humor flere steder i filmen, hvilket bløder op på det ellers meget voldsomme actionunivers. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel G.I. Joe - Gengældelsen
Original titel G.I. Joe : Retaliation
Instruktør John M. Chu
Producent Lorenzo di Bonaventura, Brian Goldner
Produktionsland USA
Produktionsselskab Paramount Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 22.03.2013
Dansk biografpremiere 28.03.2013
Synopsis Katastrofen rammer elitestyrken G.I. Joe lige efter en ellers heldigt gennemført operation mod et atommissil-anlæg i Pakistans ørken. Gruppen falder i baghold. Nogen har forrådt dem. Det viser sig snart, at den hemmelige organisation, Cobra, har overlevet deres sidste sammenstød og har infiltreret selve det amerikanske forsvar. Duke, hans næstkommanderende, Roadblock og hans lille kerne af specialister - den uregerlige Flint, skarpskytten Lady Jaye, ninjaen Snake Eyes og hans protegé Jinx - må atter jage fjenden fra Tokyos skyskrabere til Himalayas tinder og selv til Washingtons gader. Mod sig har den bl.a. bombeeksperten Firefly, ninjaen Shadow Storm samt en spion, der er trængt ind i toppen af selve det land, G.I. Joe skal forsvare. Heldigvis finder G.I. Joe en allieret i gruppens oprindelige stifter, Joe Colton, der stadig kan sparke røv.