Kvinden i toget

Tate Taylor, USA, 2016

112 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en utryg og tiltagende truende stemning. En af filmens personer lider af alkoholisme, hukommelsestab og psykisk ustabilitet og i flere lange intense scener skildres hendes fortvivlelse, raseri og angst. Der er endvidere flere voldsomme og blodige scener med voldelige overgreb og drab. I en lang og blodig scene bliver en af filmens centrale personer således slået og sparket til døde. Filmen vurderes derfor at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Kvinden i toget
Original titel The Girl on the Train
Instruktør Tate Taylor
Produktionsland USA
Produktionsselskab Amblin Entertainment
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S, Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 06.10.2016
Dansk biografpremiere 03.11.2016
Synopsis En kvinde bruger sine dage på at køre i tog, imens hun i smug drikker vodka fra sit kaffekrus. Toget kører forbi hendes gamle hus, som hun delte med sin eks-mand. Han bor der stadig, men nu med sin nye kone og deres barn. Den fordrukne kvinde forsøger at glemme sit forspildte liv, ved at fantaserer om en anden kvinde, der bor i et hus længere nede på samme gade. Hendes alkoholmisbrug tager over, da hun en morgen vågner op med et blodigt ansigt og hukommelsestab.