Den gode dinosaur

Peter Sohn, USA, 2015

93 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen foregår i et fantasipræget animationsunivers med talende dyr. Den har flere steder en dramatisk og i perioder også ildevarslende stemning og indeholder flere scener med forfølgelser, kampe og bortførelser. Der er endvidere en scene, hvor en angst søn ser sin far blive fanget og ført bort af en tsunamilignende flodbølge med døden til følge. I disse scener er der en dramatisk intensitet og en markant lydside, der dog afbrydes af mere rolige passager med en mere humoristisk og godmodig stemning. Selvom filmens handling foregår i et univers fjernt fra hverdagsrealisme, filmens hovedkarakterer er stærke og handlekraftige, og handlingen forløses positivt, vurderes filmen alligevel at ville kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Dansk titel Den gode dinosaur
Original titel The Good Dinosaur
Instruktør Peter Sohn
Produktionsland USA
Produktionsselskab Pixar Animation Studios
Dansk distribution Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Vurderingsdato 26.11.2015
Dansk biografpremiere 07.01.2016
Synopsis Handlingen foregår i en verden befolket af dinosaurer, fordi Jorden aldrig blev ramt af den meteor, der ellers udryddede de store dyr. Den unge Apatosaurus, Arlo, mister pludseligt sin far. Forældreløs må han stå på egne ben og begive sig ud på en farefuld rejse for at genfinde mening med tilværelsen samt opdage sit indre mod. På rejsen danner den 21-meter høje dino et umage venskab med den lille menneskedreng, Spot, der kravler på fire ben og befinder sig på et udviklingsstadie tættere på en hund end nutidens homo sapiens.