Green Book

Peter Farrelly, USA, 2019

129 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en let og humoristisk grundstemning, men indeholder også scener med et konfliktfyldt indhold. I en scene ses et slagsmål i en jazzclub, hvor en person får et voldsomt knytnæveslag i ansigtet. I en anden scene truer og forulemper hvide mænd en sort mand i en bar. I flere scener kommer hovedkarakteren i affekt. Da filmen imidlertid er fortalt i en let og munter tone og skildrer en relation mellem de to hovedkarakterer, der udvikler sig til et tæt venskab, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Green Book
Original titel Green Book
Instruktør Peter Farrelly
Produktionsland USA
Produktionsselskab Participant Media
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 18.12.2018
Dansk biografpremiere 21.02.2019
Synopsis En italiensk-amerikansk dørmand, Tony Lip, bliver chauffør for en afroamerikansk klassisk pianist, Don Shirley, der skal på koncert-turné i de sydlige amerikanske delstater.
Filmen foregår i 1960'erne, hvor racekonflikten deler USA midt over. De to mænd udvikler et ægte venskab langs de uendelige amerikanske motorveje. Filmen er baseret på en virkelig historie.