Greys hvide verden - Sæson 8

Rob Corn, USA, 2012

1031 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Dvdernes handling udspiller sig inden for rammerne af et hospitalsunivers. De indeholder adskillige dramatiske optrin, hvor tilskadekomne og syge personer skal opereres og behandles. Flere af disse scener er blodige og præget af intens stress eller stor sorg. I et afsnit ser man en af hovedkarakterernes mand dø på operationsbordet, mens hovedkarakteren uanende opererer et andet sted. I et anden afsnit ser man, hvordan to læger kæmper for at redde en hel familie, der er forulykket i bil, hvorefter man også ser en ung teenager, der må overvære at både hendes mor og far dør på hospitalet. Samtidig ser man i et særligt angstfremkaldende afsnit af serien, hvordan en gruppe af hovedkaraktererne forulykker med et fly. Dette afsnit bærer præg af hovedkarakterernes angst, desperation og smertelidelser og man ser gentagne gange mennesker, der er i traumatisk chok. Disse scener rummer ligeledes meget eksplicitte billeder af svære lemlæstelser, sår og brud, og scenernes angstfremkaldende karakter er underbygget med blandt andet kameraføring, klipning og lydsætning. På trods af at mange af de dramatiske scener udspiller sig inden for rammerne af et velkendt serieunivers, hvor man følger mange sideløbende fortællinger, vurderes det alligevel, at dvderne vil kunne virke skræmmende og angstfremkaldende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Greys hvide verden - Sæson 8
Original titel Greys Anatomy Season 8
Instruktør Rob Corn
Produktionsland USA
Produktionsselskab ABC Entertainment
Vurderingsdato 09.10.2012
Synopsis Det er det femte og afgørende år for lægerne og deres fremtid, og der er store følelser i luften på sygehuset Seattle Grace Mercy West. Meredith og Derek kæmper med deres forhold og for at få lov til at adoptere en lille pige. Christina og Owen står overfor et valg, der kan betyde at deres ægteskab er forbi. Alt bliver vendt op og ned, da en alvorlig ulykke rammer Meredith, Christina, Mark, Lexie, Arizona og Derek, og de må kæmpe for at overleve i vildmarken. Indeholder afsnittene: Free Falling, Shes Gone, Take the Lead, What is it About Men, Love, Loss and Legacy, Poker Face, Put Me in, Coach, Heart-Shaped Box, Dark Was The Night, Suddenly, This Magic moment, Hope for the Hopeless, If/Then, All You Need Is Love, Have You Seen Me Lately?, If Only You Were Lonely, One Step Too Far, The Lion Sleeps Tonight, Support System, The Girl With No Name, Moment of Truth, Let the Bad Times Roll, Migration, Flight.