Drengerøve

Dennis Dugan, USA, 2010

102 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen indeholder enkelte dramatiske optrin, hvor personer befinder sig i farefulde og smertefulde situationer. I en scene får en mand gennemboret sin fod af en pil, og i en anden scene kastes en mand med stor kraft ind i en trævæg og må lægges i gips. Da disse begivenheder udspiller sig indenfor et humoristisk og urealistisk univers, og således forløses hurtigt og på humoristisk vis, vurderes filmen ikke til at virke skræmmende på børn.
Dansk titel Drengerøve
Original titel Grown Ups
Instruktør Dennis Dugan
Producent Jack Giarraputo, Adam Sandler
Produktionsland USA
Produktionsselskab Relativity Media
Dansk distribution Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Vurderingsdato 23.09.2010
Dansk biografpremiere 30.09.2010
Synopsis Filmen handler om fem gamle venner og basketball kammerater fra teenageårene, der mange år senere mødes i en weekend for at mindes skoletidens afdøde basket træner. Sammen med deres koner og møgunger, fejrer de weekenden omkring nationaldagen d 4. juli i en feriebolig ved bredden af en idyllisk sø, hvor de fejrede deres livs basketball sejr flere årtier tidligere. Men der går ikke mange minutter før de falder ind i barndommens roller, og det bliver hurtigt klart, at selv om de er blevet ældre, er de ikke nødvendigvis blevet klogere.