Guardians of the Galaxy

James Gunn, USA, 2014

121 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen, der har en intens og spændingsladet grundstemning, rummer talrige actionscener med slåskampe, skyderier, eksplosioner og drab. I en scene slås en mand voldsomt i hovedet med en kæmpe forhammer. I en anden scene ses et menneskelignende væsen eksplodere. I en tredje scene ses en skurkagtig cyborgs metalhjerne blive revet ud. Der klippes dog bort fra sådanne voldsomheder og scenerne fremstår derfor heller ikke udpenslede. Der er endvidere mange komiske, afvæbnende optrin undervejs i filmen, den foregår i et urealistisk science fiction univers. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Guardians of the Galaxy
Original titel Guardians of the Galaxy
Instruktør James Gunn
Produktionsland USA
Produktionsselskab Marvel Enterprises
Dansk distribution Walt Disney Company Nordic, Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Vurderingsdato 16.07.2014
Dansk biografpremiere 31.07.2014
Synopsis I et episk, actionladet rumeventyr bliver eventyreren Peter Quill målet for en hensynsløs menneskejagt efter han 'er kommet til' at stjæle en mystisk og magisk kugle. Uheldigvis for Quill er den famøse kugle imidlertid ikke alene den magtfulde Ronans kæreste eje, men den spiller også en central rolle i hans onde ambitioner om at tage magten i hele universet. For at undgå Ronans hvidglødende raseri, tvinges Quill til at slå sig sammen med en kvartet, bestående af nogle af universets værste udskud: den våbenliderlige vaskebjørn, Rocket; den trælignende humanoid, Groot; den mystiske og dødsensfarlige Gamora og den hævngerrige Drax the Destroyer. Men da Quill opdager kuglens sande magt og den apokalyptiske fare, den udgør for hele galaksen, tvinges han til at samle sine umage rejsekammerater til en sidste, desperat modstand mod Ronans superonde plan - med livet som indsats, og hele galaksens skæbne i puljen...