Guldhornene

Martin Schmidt, Danmark, 2007

93 min.DK/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering Filmen er en familiefilm, der er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder dog flere scener, hvor personer slås, forfølges og udsættes for fare. F.eks. går en af børnehovedkaraktererne alene rundt i en dunkel kælder, hvor hun bliver forfulgt af to voksne skurke. Da scenerne er af kortere varighed og hovedpersonen aldrig bliver rigtig bange, vurderes filmen til ikke at virke skræmmende på selv de yngste.
Dansk titel Guldhornene
Original titel Guldhornene
Instruktør Martin Schmidt
Producent Tina Winholt
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Cosmo Film
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Tekniske data 35 mm, 1,85:1 - Widescreen, Farve, Dolby
Vurderingsdato 18.07.2007
Dansk biografpremiere 12.10.2007
Synopsis De tre søskende Sofie, Jonas og Emma er flyttet til København, hvor deres far Asbjørn har fået nyt job på Nationalmuseet. Pludselig dukker guderne Loke, Thor, Ydun og Heimdal op for at forhindre, at de ægte Guldhorn falder i de forkerte hænder og derved truer menneskeheden med at uddø. Børnene indvilliger i at hjælpe guderne, hvis guddommelige kræfter ikke rækker så langt i et moderne og højteknologisk samfund, og sammen planlægger de et storslået kup mod Nationalmuseet.