Hacker

Poul Berg, Danmark, 2019

96 min.DK/SpillefilmActionFamiliefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en spændingspræget grundstemning og indeholder en række scener med børn i dramatiske situationer i en genkendelig virkelighed. I en længere sekvens bliver et barn holdt som fange af autoritære personer, der mod hans vilje udsætter ham for forsøg med en maskine, der potentielt kan føre til sindssyge. I flere situationer ses et barn, der er angst eller som mister bevidstheden. Da filmens hovedfigurer imidlertid er stærke og handlekraftige, og da filmen kun i enkelte tilfælde viser personer komme til skade, vurderes det, at filmen kun kan virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Hacker
Original titel Hacker
Instruktør Poul Berg
Producent Signe Leick Jensen, Morten Kaufmann
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Toolbox Film
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 27.08.2018
Dansk biografpremiere 28.03.2019
Synopsis Benjamin er 13 år og en dygtig hacker. Han bor på et bosted, fordi han mistede sin mor, da han var syv år, og aldrig har kendt sin far. En dag opsøger to mænd fra Forsvarets Efterretningstjeneste Benjamin, fordi de har spottet en kvinde på en overvågningsvideo, som de mener kan være hans mor. Da chokket har lagt sig, beslutter Benjamin sig for at starte sin egen hemmelige undersøgelse af, hvad der er sket med hans mor. Han får hjælp af Savannah, der også bor på bostedet, og de finder hurtigt ud af, at Benjamins mor ikke har været den, han troede, hun var, og at hun har været del af en hemmeligstemplet mission. Da de hacker Forsvarets Efterretningstjeneste, opdager de, at Benjamin er en langt vigtigere brik i spillet om hans mors forsvinden, end han troede.