Hanna

Joe Wright, USA, 2011

111 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en ildevarslende grundstemning. Den indeholder mange voldsomme scener med forfølgelser, knivstikkeri og torturlignende scenarier. I en scene vises et slagsmål med jernstænger i slow-motion. I en anden scene ses en mand, der er skudt med pile og hængt op i fødderne. Da filmen desuden viser en del tvetydige og uforudsigelige karakterer, vurderes det at den vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Hanna
Original titel Hanna
Instruktør Joe Wright
Producent Marty Adelstein, Leslie Holleran, Scott Nemes
Produktionsland USA,Storbritannien,Tyskland
Produktionsselskab Holleran Company
Dansk distribution Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Vurderingsdato 30.06.2011
Dansk biografpremiere 07.07.2011
Synopsis Hanna er en noget usædvanlig teenagerpige. Hendes styrke, udholdenhed og kamptræning er som en kommandosoldats, hvilket er resultatet af hendes opvækst alene sammen med sin far i den finske vildmark. Hele sit liv har hun levet og kun mødt sin far, mens hele hendes tilværelse har været opbygget omkring at forberede hende til den værst tænkelige situation. Den opstår, da hun er 16 år og for første gang skilles fra sin far og møder den virkelige verden.