Harry Potter og hemmelighedernes kammer

Chris Columbus, Storbritannien, 2002

161 min.U/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder en række intense og spændingsmættede scener, nogle med en uhyggelig stemning. I flere scener er Harry Potter og de andre hovedpersoner udsat for stor fare. F.eks. er Harry ved at falde ud af en flyvende bil, derefter bliver bilen angrebet af et træ, og senere bliver Harry angrebet af en bold under et spil Quidditch. I en scene bliver de angrebet af kæmpeedderkopper, og de må flygte for livet. I en længere scene kæmper Harry Potter mod en meget aggressiv kæmpeslange. Dette kan virke skræmmende på børn under 11 år. Fordi filmen foregår i et, for de fleste kendt, eventyrunivers skønnes den ikke at virke skræmmende på børn over 11 år.
Dansk titel Harry Potter og hemmelighedernes kammer
Original titel Harry Potter and the Chamber of Secrets
Instruktør Chris Columbus
Producent David Heyman
Produktionsland Storbritannien,USA
Produktionsselskab Warner Bros., Heyday Films, 1492 Pictures
Dansk distribution Sandrew Metronome
Tekniske data 4407 meter, 35 mm, Cinemascope, Technicolor, Dolby, SRD
Vurderingsdato 30.10.2002
Dansk biografpremiere 22.11.2002
Kommentar I Harry Potter og hemmelighedernes kammer fortsætter fortællingen i det kendte trolddomsunivers. Ligesom den første film er denne film vurderet til tilladt for børn over 11 år. Medierådet for Børn og Unge kan dog godt anbefale, at børn der kender Harry Potter universet ser filmen sammen med forældrene eller en anden voksen. Filmen indeholder mange intense og spændingsmættede scener, der kan deles med de voksne.

Medierådet for Børn og Unges ledsageregel indebærer, at forældre kan tage børn, der er fyldt 7 år, ind til en film, der f.eks. som her er vurderet til 11 år. Det er selvfølgelig vigtigt at forældrene vurderer om barnet let skræmmes i biografens mørke, og derfor bør vente evt. til filmen udkommer på video eller DVD.

Filmen varer 2 timer og 40 minutter, og har danske undertekster.