Harry Potter og flammernes pokal

Mike Newell, Storbritannien, 2005

157 min.U/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder en række intense og spændingsmættede scener med magiske forvandlinger, kampe og opgør, nogle med en uhyggelig stemning. Flere gange er personer i livsfare, omkommer eller udslettes. I en scene angribes en person af en stor slange og opløses i et lysglimt. I andre scener udkæmpes der luftkampe med ildspyende drager og undersøiske, blækspruttelignende monstre. Desuden er der en scene, hvor en person omkommer efter en dramatisk færd gennem en sammenstyrtende træ-labyrint, hvis rødder opsluger mennesker. I flere af disse scener forstærkes intensiteten af en voldsom lydside. Da filmen imidlertid foregår i et velkendt eventyrunivers, hvor uhyggen i de dramatiske scener forløses undervejs og afløses af scener med en humoristisk eller poetisk stemning, og da ingen af hovedpersonerne kommer alvorligt til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Harry Potter og flammernes pokal
Original titel Harry Potter and the Goblet of Fire
Instruktør Mike Newell
Producent David Barron
Produktionsland Storbritannien,USA
Produktionsselskab Warner Bros., Heyday Films
Dansk distribution Sandrew Metronome
Tekniske data 4302 meter, 35 mm, Cinemascope, Farve, DTS
Vurderingsdato 02.11.2005
Dansk biografpremiere 18.11.2005
Kommentar Medierådet vurderer, at stemningerne og virkemidlerne i filmen er så voldsomme, at filmen vil kunne virke angstfremkaldende på mange børn under 11 år. Medierådet for Børn og Unges ledsageregel indebærer, at forældre kan tage børn, der er fyldt 7 år, ind til en film, der f.eks. som her er vurderet til 11 år. Medierådet anbefaler, at denne regel anvendes med stor forsigtighed.