Harry Potter og halvblodsprinsen

David Yates, Storbritannien, 2009

153 min.U/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder flere scener med overfald, trusler, dramatiske magiske kampe, dødelige forgiftninger og mord. I en scene fx duellerer hovedpersonen mod en ond modstander med magiske våben, og hvor en af personerne bliver alvorligt såret. I en anden scene bliver hovedpersonen angrebet af en mængde uhyggelige væsner, der er ved at drukne ham. Filmen handler om kampen mellem det gode og det onde, hvor de gode er stærke og handlekraftige. Da filmen foregår i et urealistisk eventyrligt univers med stor distance til virkeligheden, vurderes filmen til kun at virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Harry Potter og halvblodsprinsen
Original titel Harry Potter and the Half-Blood Prince
Instruktør David Yates
Producent David Barron
Produktionsland Storbritannien,USA
Produktionsselskab Warner Bros. Pictures
Dansk distribution Sandrew Metronome
Vurderingsdato 02.07.2009
Dansk biografpremiere 17.07.2009
Synopsis I Harry Potter og Halvblodsprinsen har Voldemort strammet sit greb om både Mugglerne og troldmandsverdenen, og Hogwarts er ikke længere et sikkert sted at opholde sig. Harry Potter har mistanke om, at faren ligger indenfor skolens mure, men Dumbledore er mere opsat på at forberede ham på den endelige kamp, som han ved nærmer sig. Sammen forsøger de at finde den nøgle, der kan afsløre Voldemorts forsvar, og for at gøre dette rekrutterer Dumbledore sin gamle ven og kollega, levemanden Professor Horace Schnobbevom, som menes at have vitale informationer, der kan bruges mod Voldemort.