Harry Potter og de vises sten

Chris Columbus, Storbritannien, 2001

153 min.U/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Denne eventyrfilm om troldmænd og mystiske figurer bygger på en bog der er kendt af mange børn. Filmen får alligevel 11-års grænsen pga. skræmmende scener. F.eks. viser mange sære og uhyggelige væsener sig i pludselige og overraskende klip. I filmens slutning indgår nogle voldsomme kampe, hvor hovedpersonen kæmper for livet, og hvor virkemidlerne på både billed- og lydsiden understreger det farlige og overraskende. Da filmen foregår i et eventyrligt univers, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Harry Potter og de vises sten
Original titel Harry Potter and the Sorcerer's Stone
Instruktør Chris Columbus
Producent David Heyman
Produktionsland Storbritannien,USA
Produktionsselskab Warner Bros., Heyday Films
Dansk distribution Sandrew Metronome
Tekniske data 4168 meter, 35 mm, Cinemascope, Technicolor, Dolby
Vurderingsdato 02.11.2001
Dansk biografpremiere 23.11.2001
Kommentar Medierådet for Børn og Unge kan dog godt anbefale børn, der selv har læst eller fået læst bogen op, til at se filmen sammen med forældrene eller en anden voksen. Filmen indeholder mange gode gys, der kan deles med de voksne.
Medierådet for Børn og Unges ledsageregel indebærer, at forældre kan tage børn, der er fyldt 7 år, ind til en film, der f.eks. som her er vurderet til 11 år, hvis forældrene skønner, at barnet er bekendt med filmens univers. Filmen varer 2 1/2 time og har danske undertekster. Dette sætter i sig selv en naturlig grænse for de yngstes interesse, idet de altså både skal kunne læse og være i stand til at fastholde interessen over en længere periode. Altså vær opmærksom på, at filmen ikke er med dansk tale.