The Hateful Eight

Quentin Tarantino, USA, 2015

187 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har et overvejende roligt forløb. Den indeholder imidlertid en række meget brutale scener, i hvilke mennesker skydes, dolkes, hænges, kaster blod op og får hugget lemmer af. Drabene vises som blodigt udpenslede splatterscener, og de involverede fremstiles som afstumpede og upålidelige mennesker. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel The Hateful Eight
Original titel The Hateful Eight
Instruktør Quentin Tarantino
Produktionsland USA
Produktionsselskab Visiona Romantica
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 15.12.2015
Dansk biografpremiere 07.01.2016
Synopsis I ’The Hateful Eight’, der foregår seks, otte eller 12 år efter Borgerkrigen, kæmper en diligence for at komme gennem det barske vinterlandskab i Wyoming. Dusørjægeren John Ruth (Kurt Russel) og hans fange Daisy Domergue (Jennifer Jason Leigh) haster mod byen Red Rock, hvor Ruth, der på disse kanter er kendt som ’The Hangman’, vil sørge for, at Domergue får sin fortjente straf. På vejen møder de to fremmede - Major Marquis Warren (Samuel L. Jackson), ekssoldat og nu berygtet dusørjæger og Chris Mannix (Walton Goggins), frafalden sydlænding, der hævder at være byens nye sherif. De mister orienteringen i snestormen og søger ly hos ’Minnies’, der ligger i et bjergpas og er en velkendt stoppost for diligencer. Ved ankomsten bydes de ikke velkommen af ejeren men mødes af fire ukendte ansigter - Bob (Demian Bichir), der passer Minnies forretning, mens hun besøger sin mor, Red Rocks bøddel, Oswaldo Mobray (Tim Roth), cowboyen Joe Gage (Michael Madsen) og General Sanford Smithers (Bruce Dern). Mens stormen tiltager i styrke og lukker bjergpasset, indser vores otte rejsende, at de måske ikke alle når frem til Red Rock alligevel…