Headhunter

Rumle Hammerich, Danmark, 2009

107 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen indeholder enkelte scener med trusler, overfald og slåskampe. Filmen indeholder desuden en meget overraskende scene, hvor en person skyder sig selv. Da denne scene foregår i et dansk miljø og samtidig er meget blodig, vurderes filmen at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Headhunter
Original titel Headhunter
Instruktør Rumle Hammerich
Producent Åke Sandgren
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Nordisk Film
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Tekniske data 2934 meter, Cinemascope, Dolby, SRD
Vurderingsdato 06.08.2009
Dansk biografpremiere 28.08.2009
Synopsis Martin Vinge, 35, er tidligere hardcore erhvervsjournalist og nu succesrig headhunter med et kompliceret privatliv. I al fortrolighed bliver han kontaktet af den gamle N.F. Sieger, koncernchef for Danmarks største rederi- og olieimperium. Sieger bestiller Martin til at finde en alternativ arvtager til virksomheden, frem for sin egen søn, Daniel Sieger, som egentlig er koncernens kronprins. Martin kaster sig ud i at finde en kandidat, som kan leve op til den gamles krav om at føre dynastiet ind i en ny æra. Men han opdager andre agendaer hos N.F. Sieger, efterhånden som han bliver trukket ind i et brutalt og uigennemskueligt spil bag limousinernes og bestyrelseslokalets tonede ruder. Martin bliver en brik i en brutal magtkamp som lægger et voldsomt pres på ham og hans privatliv.